mandag den 3. februar 2014

Belysning af malerier - skader lyset malerierne ?

I dag havde jeg besøg af nogle damer der ville se på gallerilamper til en festsal og en af damerne fortalte mig, at hun havde hørt at LED lys kan skade farverne i maleriet.
Det havde jeg aldrig hørt om, så jeg var selvfølgelig nødt til at Google mig til nogle udtalelser om dette.

Det ser ud til, at det er med LED lys som med mange andre nye tekniske vidundere - ingen er helt enige. 
Og forklaringen er svær at forstå, men af nedenstående udtalelse må man vist konkludere at LED lys nok er den bedste løsning, hvis man ikke vil skade farverne i et maleri.  


Jeg fandt denne udtalelse i INGENIØREN:
"En LED som udsender lys i det blå eller violette spektrum beklædes med et fosfor som exiteres af det blå/violette lys og derefter udsender lys med længere bølgelængder. Fosforet, som ikke nødvendigvis indeholder grundstoffet forfor, flourescerer. Ved passende valg og blanding af "fosfor" opnås den hvide farve. Man tilstræber et kontinuert spektrum, men der er alligevel nogle linier i spektret hvor bestemte bølgelængder kan dominere eller være fraværende. Man kan så være uheldig at sådan en linie i spektret rammer en bølgelængde som fremkalder eller forstærker en fotokemisk reaktion i maleriet.
Fænomenet er betydeligt værre i sparepærer og lysstofrør hvor man bruger UV lys i stedet for blå/violet, og hvor fosforvalget begrænses af varme, vacuum og UV tolerance. Desuden slipper der UV igennem. UV er langt mere skadeligt for et maleri.
Glødepærer giver for meget varme i et museum og halogenpærer afgiver også UV.
LED er nok alligevel den bedste løsning, men i et museum bliver man nødt til at se på lyskildens spektrum uanset valg.
Enkelte LED's danner hvidt lys ved at blande lyset fra et antal dioder med forskellige farver. Det kan give et lysspektrum uden de linier som fosforet danner. Det kunne være en løsning. metoden virker bedst med mindst 5 forskellige LED farver."

Et rådgivende firma har skrevet denne tekst om LED belysning:
"Ingen skadevirkning
LED-belysning udsender ikke ultraviolette og infrarøde stråler, hvilket sikrer, at farver på eksempelvis billeder og malerier ikke tager skade."
 
 
Vi ved at lys kan påvirke farvernes klarhed, kan blegne dem og at nogle farver blegner hurtigere end andre, og derfor er det selvfølgelig også vigtigt at finde den bedste lyskilde til sine malerier. 
 
Hvis LED er det bedste bud på belysning af malerier, så skal man samtidig huske at finde den rigtige farve LED så farverne gengives mest troværdigt. Lyskildens farve måles i Kelvin. 
LamperOnline har LED pærer til de fleste gallerilamper. Til de der bruger lyskilder med almindelig lille fatning har vi rørpærer med 2100 kelvin (gylden) eller 2700 kelvin (hvid).
2100k gengiver de gule-orange-røde farver rigtigt godt og giver blå-grønne kølige farver mere varme, mens 2700k giver de blå-grønne nuancer en kølighed. 
 
Jeg vil sluttede af med en stor tak til den søde kunde der i dag gjorde mig opmærksom på alt dette omkring LED belysning af malerier.