torsdag den 23. februar 2012

Halogenpærer og Ra-værdi

Der kan siges meget for og imod halogenpærer. Næsten alle har en mening om dem. Nogle er bange for dem, fordi de har været årsag til antændelse af ild, nogle synes ikke at de er strømbesparende nok, og nogle synes af de varmer for meget.
Lad os først og fremmest slå fast at halogenpærer ikke bare lige starter en ildebrand. Hvis der er noget galt med el-installationerne kan der opstå ildebrand. Derfor er det altid vigtigt at lade en fagmand ordne el-installationerne - og i de tilfælde hvor der er opstået brand i forbindelse med halogenpærer, har det været indbygningsspot, som har antændt isoleringen, fordi lamperne har været for tæt på isoleringen eller lignende. Ganske almindelige halogenpærer starter ikke en ildebrand.

Halogenpærer sparer ca. 30% strøm i.f.t. en gammeldags glødepære, og ja, de bliver varme, men til gengæld giver de et fantastisk godt læselys. Og her kommer vi så til betegnelsen "Ra-værdi".
Et godt læselys skal have en Ra-værdi så tæt på 100 som muligt. Det betyder især meget for ældre mennesker - og lad os nu bare indrømme det: - vi kan godt mærke at det bliver sværere og sværere at læse i tusmørke når vi er 40+. Og det bliver ikke bedre med alderen.
Jeg synes halogenpæren giver et godt læselys, hvis man ikke går alt for højt op i strømbesparelser, for så skal man kigge på LED i stedet. Men lad os nu blive ved halogenpærerne.

Nogle synes ikke at en spotlampe passer i deres stue, men vil hellere have en mere klassisk gulv-, bord- eller væglampe, og vil gerne kunne læse ved lampen. Så kan det ikke nytte at sætte en sparepære i lampen. Det giver et elendigt lys. Sparepæren "spiser" farverne og det giver mindre kontrast når man skal læse tekst.
Øjet ser ikke de sorte bogstaver. Øjet ser det hvide papir og læser udenom bogstaverne. Derfor er det vigtigt at belysningen er god så øjet ikke bliver træt og anstrengt. Det jo ikke rart at få hovedpine af at læse en spændende bog. Hvor stærkt lys man har brug for, må man prøve sig frem til, men jeg vil helt klart anbefale en 42W og så i øvrigt købe en lampe med lysdæmper, så man kan skrue ned for lyset når lampen bare skal bruges til hyggebelysning.

Vi har lagt nogle rigtigt gode halogenpærer "Bipin" på netbutikken, som har flere fordele.
Bipin pæren findes med E14 og E27 sokkel, og har materet glaskuppel så lyset minder meget om de gamle glødepærer. Inde i pæren er en G9 halogenstift. Når halogenstiften ikke virker mere, skal hele pæren ikke kasseres. Man skruer bare kuplen af, skifter halogenstiften og skruer kuplen på igen. En anden fordel er at glaskuplen er ru, og derfor er den rigtigt god til lampeskærme med klemme, som ellers har en tendens til at glide rundt på pæren og sidde skævt bare man kommer til at røre ved den. Til gengæld er det bedst at sætte en åben skærm uden låg (eller f.eks. en plisséskærm) på en halogenpære eftersom pæren bliver varm.

Og nu vi er ved varmen, ledte en kunde efter en læselampe som skulle give det helt optimale lys, og hun kiggede selvfølgelig efter en lampe med en stærk halogenpære i.  Det kom frem at hun var tatovør og skulle kunne bøje lampen helt tæt på kundens hud. Og i det tilfælde kan det jo ikke nytte noget at bruge en varm halogenpære. Jeg er sikker på at det gør ondt at blive tatoveret (jeg har ikke prøvet det) og så behøver man jo ikke samtidig at blive forbrændt. Kunden fik løst problemet med vores Macon LED læselampe, som giver det absolut bedste lys. Jeg bruger den som skrivebordslampe og har lagt læsebrillerne væk. Jeg kan ikke rose Macon lampen for meget. Den er fantastisk.

Se mere i morgen i om Ra-værdi, Lumen og Kelvin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar