torsdag den 23. februar 2012

Ra-værdi, Lumen og Kelvin

Jeg har tidligere nævnt  de nye benævnelser på lyskilders indpakning, at det kan være svært at gennemskue hvad de står for, og at det så er svært at vælge på hylderne.

Her vil jeg lige gennemgå de vigtigste af dem:

  • Lysmængde (måles i lumen): Angiver, hvor meget lys en pære udsender. En 15 W sparepære udsender typisk 150 lumen, mens en 11 W udsender ca. 600 lumen. Til sammenligning udsender en 60 W glødepære 800 lumen. Se derfor efter lumen, hvis du vil vide, hvor meget lys en pære udsender.
  • Farvegengivelse (Ra-værdi): Ra-værdi angiver lysets evne til at gengive farver på en skala fra 0 til 100. Dagslys har en Ra-værdi på 100. Pærer til indendørs brug bør have en Ra-værdi på mindst 80. Gløde- og halogenpærer har en Ra-værdi på ca. 97-99, mens sparepærer har en Ra-værdi på ca. 80-86.
  • Farvetemperatur (måles i Kelvin): Jo højere farvetemperatur, desto koldere er lyset. Glødepærens farvetemperatur er typisk 2700 K.  Sollys ligger på ca. 5500 Kelvin.

Selvom vi forhandler flere fabrikater og har afprøvet disse elpærer og andre fabrikater, synes jeg ikke det er let at vurdere hvor meget lys en pære giver. Den Lumen der angives på pærerne svarer ikke altid til hvad jeg synes den giver af lys, så det er altså lidt af en jungle. Men man bliver jo nødt til at forholde sig til det der står på lyskildens indpakning og så tro på at det også svarer til det i virkeligheden. Jeg vil ikke kommentere hvilke fabrikater jeg synes der rammer bedst. Det er jo min vurdering. Din kan være helt anderledes.

Ra-værdien derimod er der ingen tvivl om. Du kan roligt vælge din pære ud fra angivelserne på emballagen.

Kig evt. også på info om lyskilder hos LamperOnline.dk. Vi har hentet materiale fra bl.a. Elsparefonden.
http://lamperonline.dk/shop/cms-3.html
Har du nogle meninger om Ra-værdi, Lumen og Kelvin, så lad os endelig høre fra dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar